En særlig type linse er den plano-konveks linse, som er en linse i form af en skål. Den nederste halvdel er generelt flad, og den øverste halvdel er rundet. Linsen kan komme i glas- eller plastform. Linsen har én flade side (plano-siden) og én kurvet side (konveks-siden). Denne linse har en meget karakteristisk form, der hjælper den med at fokusere lys godt.
Lys, der passerer gennem den flade side af linsen, holdes meget let op. Denne opholdelse bøjer lyset, i et proces kendt som bremsning, når det når den kurvede side af linsen. Linsen, der har en kurvet overflade, fokuserer alt indgående lys fra en bestemt retning på et punkt på den anden side af linsen. Det punkt, hvor lyset samles, kaldes fokuspunktet, og dette er hvor vi ser en tydelig billed.
Derfor er plano-convex-linser ret praktiske og bruges i flere optiske enheder, der gør det muligt at se. Lad os give dig et eksempel: De bruges i kamere, mikroskop, teleskop og endda i lasersystemer! Disse er afgørende elementer i kamere, da de hjælper med at koncentrere lys på en film eller digital sensor. Det gjorde det muligt for os at få detaljerede billeder.
Plano-konvekse linser er det, vi har i mikroskopier og teleskopier for at hjælpe os med at få et nærmere eller længere blik på små og fjerne objekter. Dette betyder, at vi kan opfatte dette ved hjælp af det, som vi ikke ville kunne se med vores øjne alene. Som en sidste almindelig anvendelse i lasersystemer er disse linser afgørende, fordi de både former og fokuserer laserstrålen for at gøre det muligt for den at fungere korrekt.
Åbningen er hullerne i linsen. Denne åbning bestemmer hvor meget lys der kan komme igennem. Jo større åbningen, jo mere lys der kommer ind, hvilket skaber et lyser image, der er lettere at se. Men en større åbning kan også betyde et mindre skarpt billede. Dette skyldes, at for meget lys kan introducere optiske fejl, der kan blurre billedet.
Hvordan laver man en plano-konveks linse? Processen med at lave en plano-konveks linse består af tre afgørende trin. Processen begynder ved at opvarme det rå materiale - typisk glas eller plast - til ekstreme temperaturer. Dette gør det fleksibelt og nemt at forme til en grov linse. Den første formgivning sker ved hjælp af en metode kendt som formning, hvor materialet fremstilles i den grundlæggende linseform.
Til sidst, efter at have poleret linsen, går den igennem en særlig beklædning. Dette er et meget tyndt lag, der anvendes for at fjerne blænding og hjælpe linsen med at arbejde bedre med lys. Beklædningen anvendes ved hjælp af en teknik kendt som dampdeposition. Dette betyder, at et tyndt lag afblædes på linsen, hvilket fører til en endnu bedre ydelse.